Valg af behandlingstilstand
Valget af behandlingstilstand afhænger af følgende to ting:
-
Kildedokumentets karakteristika.
-
Formålet med den konverterede fil.
Standarddokument
Vælg denne tilstand, hvis du ønsker et fuldt formateret dokument til videreredigering, f.eks. kontrakter, breve, artikler. Dette er den oftest brugte dokumenttype og standardbehandlingstilstand i PDF Converter Assistent.
Alle dokumenttyper kan behandles i tilstanden Standarddokument. Du kan vælge en anden tilstand, hvis du har et bestemt formål eller mål med en bestemt type dokumenter.
Juridisk
Vælg denne tilstand, hvis du ønsker at konvertere juridiske dokumenter med bevaret formatering, men med følgende særlige behandling:
-
Linjenumre i venstre margen bevares eller ignoreres, afhængigt af statussen for indstillingen Bevar linjenumre. Hvis det juridiske dokument skal formateres fra bunden, er det bedst at ignorere de originale margennumre og oprette dem igen senere, hvis det er nødvendigt.
-
Der indsættes en enkelt eller dobbelt lodret streg i venstre side for at adskille linjenumrene fra hovedteksten, og der indsættes en enkelt lodret streg i højre side. Disse registreres og ignoreres, hvor det er muligt.
-
Der indsættes en enkelt streg ved sidehovedet på hver side, der skal identificere en sag (med dato for dokumentudfyldelse, osv.). Disse registreres og ignoreres, hvor det er muligt.
-
Den øverste del af første side indeholder som regel et tabelagtigt sidehoved, der angiver navnet på sagsøger og tiltalte. Denne del bevares med korrekt formatering.
-
Stempler og signaturer behandles som regel som billeder. Før behandlingen kan du vælge, om de skal bevares eller ignoreres.
Brug tilstanden Standarddokument, hvis du vil undgå ovenstående behandling: Alle elementer konverteres.
Regneark
Vælg denne tilstand for at bevare de originale tabelstrukturer. Dette er nyttigt i følgende situationer:
-
Når dokumentet primært indeholder tabeller eller regneark, f.eks. regnskabsopgørelser, lageropgørelser.
-
Når formålet med konverteringen er at arbejde med tabelindholdet i Microsoft Excel, at redigere dataene, at bruge tabeldataene til beregning eller statistik, hvor den originale formatering af tekst uden for tabellen er mindre vigtig.
Der findes tre indstillinger til behandling af regneark: Opret ark pr. tabel og Opret ark pr. side eller Opret ark pr. dokument. Dit valg bestemmer også, hvordan tekst uden for tabeller behandles.
Når du vælger “pr. dokument”, afhænger resultatet af dit lagringsvalg under Outputindstillinger:
Hvis du vælger Konverter filer separat, får du et ark pr. inputdokument.
Hvis du vælger Kombiner output i én fil, får du et ark pr. job.
Bemærk
Hvis det er vigtigt at bevare layoutet for alle elementer i PDF-filer, er det bedst at vælge Standarddokument som Behandlingstilstand og Microsoft Word eller Corel WordPerfect som Format for outputfil. I dette tilfælde konverteres tabellerne i PDF-filen til redigerbare tabeller i målprogrammet.
Formular
Vælg denne formularbehandlingstilstand for at bevare sidelayoutet. Formularkontrolelementerne (afkrydsningsfelter, redigeringsbokse og vandrette linjer) registreres med billedbehandlingsmetoder og gengives i Microsoft Word som formularfelter, der kan udfyldes.
Dette er nyttigt i følgende situationer:
-
Når du vil konvertere statiske PDF-filer, der indeholder formularelementer, men ikke formularkontrolelementer.
-
Når du vil generere en redigerbar formular i Word-format. Du kan ændre mærkater og tilføje eller ændre formularkontrolelementer i Microsoft Word og derefter sende formularen til udfyldelse hos modtageren.
Under en formularbehandling oprettes formularkontrolelementerne, afhængigt af statussen for indstillingen Opret kontrolelementer til formularer.
Bemærk
Hvis du har en aktiv PDF-formular, sker der ingen konvertering af formularens aktive formularkontrolelementer. Statiske elementer kan dog blive konverteret.
Brug tilstanden Standarddokument til behandling af formularer for at få et almindeligt, redigerbart dokument, der kan tilføjes eller aktiveres formularkontrolelementer for i målprogrammet.