Lagring af konverterede filer
Den konverterede fil gemmes med det outputfilnavn og den filtype og mappe, som du angav i PDF Converter Assistent før konverteringen.
Dette gælder også direkte konverteringer (undtagen når den direkte konvertering blev startet med kommandoen Filer > Åbn i Microsoft Word). Hvis du er i tvivl, om det er passende, skal du kontrollere outputindstillingerne i Assistent, før du starter en direkte konvertering.
Outputmappe
Når du starter PDF Professional, er standardmappen til outputfilerne Dokumenter.
Sådan ændres standardmappen til outputfiler
-
Klik på værktøjet Output, eller vælg Format for outputfil i menuen Vis for at åbne Outputindstillinger i PDF Converter Assistent.
-
Vælg én af de følgende indstillinger i Standard outputmappe:
-
Den samme som kildemappen
-
Mappen Dokumenter
-
Brugerdefineret mappe
-
Hvis du vælger Brugerdefineret mappe, skal du også vælge en mappe. Klik på , og vælg den mappe, som de konverterede filer skal gemmes i.
Outputfilnavn
Outputfilnavnet bliver automatisk det samme som PDF-filens, dog med et andet filtypenavn. Filtypenavnet afhænger af det valgte outputformat.
Eksempel: Du konverterer tabel.pdf, der indeholder mange tabeller. Den valgte behandlingstilstand er Regneark, og outputformatet er Microsoft Excel. Den konverterede fil gemmes som tabel.xls.
Filnavnet angives i redigeringsboksen Outputfilnavn, hvor du kan ændre det, hvis nødvendigt.
Sådan ændres outputfilnavnet
-
Overskriv filnavnet i redigeringsboksen Outputfilnavn under Outputindstillinger.
Lagring i Microsoft Word
Når en direkte konvertering blev startet med kommandoen Filer > Åbn i Microsoft Word, kan det konverterede dokument ikke navngives på forhånd.
-
Brug kommandoen Gem som i Microsoft Word for at undgå at overskrive den originale PDF- eller XPS-fil.
Se også Redigering af dokumenter i Word.
Lagring i et dokumentstyringssystem (DMS)
Denne funktion er tilgængelig, når PDF Converter er en del af PDF Professional Enterprise. Dette er kun muligt, hvis du har mindst ét dokumentstyringssystem installeret på din computer. Hvis der skal gemmes på en SharePoint-placering, indeholder PDF Professional et særligt interface, mens andre DMS-systemer bruger deres egne klientprogrammer. Yderligere oplysninger om understøttede DMS-programmer findes på listen under Systemkrav.
Sådan gemmes en outputfil i DMS
-
Vælg et dokumentstyringssystem i afkrydsningsboksen DMS under Outputindstillinger.
-
Aktiver eller deaktiver indstillingen Behold lokal kopi.
Der vises kun et dokumentstyringssystem på DMS-systemets rulleliste, hvis der er installeret et sådant system på computeren. Der vises et menupunkt for hvert registreret DMS-system. Yderligere oplysninger om understøttede DMS-programmer findes på listen under Systemkrav.
Hvis du genererer flere filer, skal de føjes til DMS-systemet enkeltvis.
Du kan få adgang til Microsoft SharePoint via tre dialogbokse som beskrevet under emnet Start fra et dokumentstyringssystem (DMS). Andre DM-systemer åbnes via programmernes egne interface.