Billedkomprimering

Sådan opnås en mindre filstørrelse med billedkomprimering:

  • Vælg en integreret komprimeringsindstilling i dialogboksen PDF Create Profiler for en valgt profil.

  • Brug MRC-komprimering til dokumenter med tekst og billeder, der er scannet til billedfiler.

PDF Create indeholder indstillinger, der gør det muligt at vælge det bedste kompromis mellem billedkvalitet og filstørrelse. Jo højere komprimering, jo mindre fil og ringere billedkvalitet. Hvis du vil bevare den originale billedkvalitet, skal du vælge Lossless.

 

Komprimeringsindstillinger

 

PDF Professional indeholder følgende integrerede komprimeringsindstillinger:

Lossless (niveau 100)

Høj kvalitet (niveau 75)

Mellem kvalitet (niveau 50)

Lav kvalitet (niveau 25)

Billedpladsholder (niveau 5)

Intet billede (niveau 0)

 

Komprimeringsindstillingerne kan også bruges med Automatiske indstillinger og i Brugerdefinerede indstillinger. Yderligere oplysninger findes under emnet Komprimeringsindstillinger.

 

MRC-komprimering

 

De ovennævnte billedkomprimeringsalgoritmer er generelt nyttige og er også effektive til PDF-filer, der indeholder en kombination af tekst og billeddata. MRC-komprimeringsteknologien (Mixed Raster Content) er værdifuld i følgende situationer:

  • Når inputtet kommer fra scannede billedfiler.

  • Når filerne indeholder både tekst og billeder i farve eller gråtoner eller baggrunde.

  • Når du ønsker at reducere PDF-filstørrelsen.

Traditionelle komprimeringsmetoder anvender én værdi på alt filindhold – dette kan være for meget, for lidt og optimalt, afhængigt af de forskellige elementer. En MRC-komprimering adskiller tekstelementerne fra billeder eller baggrunde og anvender den optimale komprimering på de enkelte elementer. Denne metode kan give PDF-filer, der er op til 10 gange mindre end med de traditionelle metoder, uden at det går væsentligt ud over filkvaliteten. MRC kan ikke bruges til sort-hvid-filer eller til filer, der kun indeholder tekst eller billeder – programmet undersøger inputfilerne og deaktiverer brugen af MRC, også selvom du angiver det specifikt.

 

Nuance PDF Create Assistent indeholder en integreret profil til MRC-komprimering, men komprimeringsmetoden kan også bruges med andre profiler.

 

Sådan bruges profilen “PDF med MRC-komprimering” i PDF Create Assistent

  1. Åbn Nuance PDF Create Assistent.

  2. Vælg PDF med MRC-komprimering på rullelisten PDF Converter profile Billedkomprimering Profil.

  3. Klik på knappen Profiler… for at kontrollere indstillingerne i dialogboksen PDF Create Profiler. Komprimeringen er automatisk indstillet til Lossless (niveau 100), og afkrydsningsfeltet MRC er markeret. Behold indstillingerne, og rediger andre indstillinger efter behov (f.eks. sikkerhed, vandmærke, osv.).

  4. Klik på knappen Indstillinger… for at få vist dialogboksen Konverteringsindstillinger til MRC PDF-filer. Vælg den billedkvalitet, som skal bruges til MRC-komprimeringen, og luk dialogboksen.

Sådan bruges MRC-komprimering med andre profiler

  1. Åbn Nuance PDF Create Assistent.

  2. Vælg en profil på rullelisten PDF Converter profile Billedkomprimering Profil.

  3. Klik på knappen Profiler….

  4. Gå til dialogboksen PDF Create Profiler, indstil Komprimering til Lossless (niveau 100), og marker afkrydsningsfeltet MRC.

  5. Klik på knappen Indstillinger… for at få vist dialogboksen Konverteringsindstillinger til MRC PDF-filer. Vælg, den billedkvalitet, som skal bruges til MRC-komprimeringen, og klik derefter på OK.

  6. Marker eller rediger andre indstillinger efter behov (f.eks. sikkerhed, vandmærke, osv.) i dialogboksen PDF Create Profiler. Klik på OK.

Bemærk

MRC-komprimering må ikke kombineres med andre programkomprimeringer, da dette vil give for stor forringelse af billedkvaliteten. Dette undgås med de medfølgende MRC-profiler, da de indstiller programkomprimeringen til Lossless (100 %) og overlader alt arbejdet til MRC. Hvis du udfører behandlingen uden profil, skal du vælge en lav eller ingen programkomprimering, når MRC aktiveres og forventes udført.

Tip

Marker begge afkrydsningsfelter for at oprette en søgbar PDF-fil og udføre MRC-komprimering fra input, der kun indeholder billeder.

 

//

Billedkomprimering