Udskrivning af dokumenter
Vælg en reel fysisk printer.
PDF Professional er ikke afhængig af “integrerede printerskrifttyper”, “printerhukommelse” eller “printerdrivere”. Med andre ord – Hvis PDF-filen kan vises på skærmen, bør den også kunne udskrives uden problemer. Vælg Filer > Udskriv, eller klik på knappen Udskriv på værktøjslinjen Filer for at åbne dialogboksen Udskriv.
Printer
Navn: Gør det muligt at vælge en printer på rullelisten. Klik eventuelt på knappen Egenskaber for at vælge printerspecifikke indstillinger. Printertypen og den aktuelle status vises.
Udskriv indhold: Gør det muligt at udskrive dokument og kommentarer, dokumentet alene eller kun formularfelter.
Udskriftsområde
Sideområde: Gør det muligt at angive det sideområde, der skal udskrives: Alle sider, aktuel side, aktuel visning eller sideområde.
Undersæt: Gør det muligt at vælge alle sider, ulige sider eller lige sider, hvis du vælger flere sideområder.
Vend siderækkefølgen: Udskriver siderne i omvendt rækkefølge.
Sidevisning
Sidevisningsområdet viser papirformatet og viser, hvordan PDF-siderne udskrives på papiret.
Udskriftsindstillinger
Kopier: Angiver, hvor mange kopier der udskrives.
Sætvis: Arrangerer flere kopier i separate dokumenter.
Zoom: Gør det muligt at vælge, hvordan PDF-siderne skal skaleres på papiret:
-
Ingen: Siderne skaleres ikke.
-
Tilpas til papir: Gør det muligt at skalere siden, så den passer til det papir, der aktuelt ligger i printeren. Du kan som regel vælge et andet papirformat i dialogboksen med printeregenskaber.
-
Formindsk store sider: Gør det muligt at formindske store sider, så de passer til papiret.
-
Vælg papir ud fra PDF-sideformat: Gør det muligt at vælge en papirbakke på baggrund af papirformatet (denne funktion afhænger af printeren).
-
Opdel sider i flere ark: Gør det muligt at udskrive store sider over flere ark.
-
Flere sider pr. ark: Gør det muligt at udskrive flere sider på ét ark. Angiv, hvor mange sider der skal kombineres.
Roter automatisk og centrer: Gør det muligt at rotere og centrere siden i overensstemmelse med papirformatet og layoutet.
Fjern margener: Gør det muligt at udskrive dokumentet uden margener.
Flere indstillinger
Udskriv som billede: Vælg denne indstilling, hvis PDF-siderne skal gemmes som billeder, f.eks. hvis de skal flyttes til en anden printer.
Udskriv til fil: Vælg denne indstilling, hvis du vil gemme PDF-siderne i en fil. Navngiv filen i dialogboksen Udskriv til fil.