Udskriv med kommentarer

PDF Professional gør det muligt at oprette opsummerede kommentarer og udskrive dem sammen med PDF-dokumentet. Kommentarer omfatter noter, tekstbokse, billedforklaringer, markeringer, overstregninger, understregninger og tegnede objekter. Ikonerne for vedhæftede filer og lydfiler udskrives sammen med navnet på den vedhæftede fil, men ikke indholdet i den vedhæftede fil. De opsummerede kommentarer viser historikken for PDF-filens gennemgang. Den aktuelle status for en kommentar kan ændres i ruden Kommentarer eller i genvejsmenuen.
 

Sådan oprettes opsummerede kommentarer

  1.  Følg en af nedenstående fremgangsmåder:

    • Vælg Filer > Udskriv med kommentarer…

    • Vælg Kommentarer > Opret opsummerede kommentarer…

    • Åbn ruden Kommentarer, klik på knappen Indstillinger, og vælg Opret opsummerede kommentarer… i rullemenuen.

  1. Angiv følgende indstillinger i dialogboksen Opsummer kommentarer:
     

    • Vælg et Layout til de opsummerede kommentarer:

PDF Converter layout connect twopages Udskriv med kommentarer

Dokument med kommentarer på separate sider, forbundet med linjer
 

PDF Converter layout connect singlepage Udskriv med kommentarer

Dokument med kommentarer på samme side, forbundet med linjer
 

PDF Converter layout commentonly Udskriv med kommentarer

Kun kommentarer
 

PDF Converter layout number twopages Udskriv med kommentarer

Dokument med nummererede kommentarer på separate sider

    • Sideformat: Angiv det sideformat, der skal bruges til de opsummerede kommentarer.
       

    • Skriftstørrelse: Angiv den skriftstørrelse, der skal bruges til teksten i de opsummerede kommentarer – Lille, Mellem eller Stor.
       

    • Kommentartype: Angiv, hvilke kommentarer der skal udskrives: Alle kommentarer eller Kun de kommentarer, der aktuelt vises.
       

    • Sorter efter: Angiv rækkefølgen for de opsummerede kommentarer. Forfatter, Dato, Side eller Type. Side angiver kommentarernes rækkefølge på en side. Dette er det normale valg, når kommentarerne forbindes med linjer. Når du vælger nummererede kommentarer på separate sider, er et hvilket som helst layout velegnet. Type betyder, at billedforklaringer, tekstbokse, tegnede objekter, stempler, osv. grupperes.
       

    • Sideområde: Angiv det sideområde, der skal udskrives med kommentarer.
       

    • Linje: Angiv farve og gennemsigtighed for den linje, der skal vises mellem dokumentet og kommentarerne.
       

    • Medtag sider uden kommentarer: Angiv, om sider uden kommentarer skal udskrives.

  1. Klik på OK. Der genereres en midlertidig PDF-fil med navnet “Oversigt over kommentarer for [navnet på den originale fil]“, der viser dokumentet med kommentarer i det valgte layout. Filen kan gemmes under det foreslåede navn, eller du kan vælge et nyt.

  2. Klik på Udskriv for at angive indstillinger i dialogboksen Udskriv.

 

Udskriv med kommentarer