Søgning med booleske elementer
En boolesk søgning i PDF-dokumenter giver flere søgemuligheder ved at give dig mulighed for at kombinere søgekriterier på en meget entydig måde (vha. logiske elementer). Det gælder kun, hvis du søger i flere dokumenter. Det gælder ikke, hvis du søger ved hjælp af mønstre eller masker. Når du søger ved hjælp af den nye brugergrænseflade til flere søgeord eller -udtryk, udføres der en ELLER-søgning. Det vil sige, at alle forekomster af begge søgestrenge rapporteres. Det betyder, at det ikke længere er nødvendigt at bruge booleske operatorer for at udføre søgninger af typen ELLER. Søgninger af typen OG (hvor begge strenge skal være til stede, så der genereres færre resultater), kan kun udføres med booleske operatorer.
Sådan bruges en boolesk forespørgsel ved søgning i flere dokumenter
-
Åbn dialogboksen Søg.
-
Vælg Vælg indeks på rullelisten Søg i, vælg et indeks i dialogboksen Indeksmanager, og klik på OK.
-
Klik på >> Avanceret, og vælg Boolesk forespørgsel på rullelisten Match.
-
Indtast søgestrengen med booleske ord og boolesk syntaks.
-
Klik på Søg. Resultaterne vises i den nederste del af dialogboksen Søg.
-
Klik på en post på resultatlisten for at få vist siden, der indeholder søgeteksten. Søgeteksten er fremhævet. Antallet af forekomster vises nederst til højre på resultatlisten.
Hyppigt anvendte booleske elementer
-
OG (&): Anbringes mellem to ord for kun at søge efter dokumenter, der indeholder begge ord. Dette indskrænker søgningen, da dokumenter, der kun indeholder et af ordene vil blive frasorteret.
-
ELLER ( | ): Anbringes mellem to ord for at søge efter alle dokumenter, der indeholder et af ordene. Det giver en bredere søgning, da det er sandsynligt, at flere dokumenter opfylder kravene. Der søges også efter dokumenter, der indeholder begge ord.
-
UDELUKKENDE ELLER (^): Anbringes mellem to ord for at søge efter alle dokumenter, der indeholder et af ordene, men ikke begge ord.
-
IKKE (~): Anbringes foran et søgeord for at udelukke alle dokumenter, der indeholder ordet. Du kan kombinere dette med en positiv søgning, f.eks.: Skriv ‘Faktura IKKE Nuance’ for at finde alle dokumenter, der indeholder ordet Faktura, men ikke indeholder ordet Nuance.
-
Brug parenteser til at angive søgerækkefølgen. Skriv f.eks.:
Europa & (Paris | Bruxelles)
Først gennemføres en ELLER-søgning på Paris og Bruxelles, og derefter en OG-søgning på resultatet med Europa. Der søges altså efter alle de dokumenter, der enten indeholder Paris eller Bruxelles, men derefter bevares kun de resultater, der også indeholder Europa.
I det følgende repræsenterer eksempel A og B søgeord eller -strenge. De grønne områder i skemaerne viser, hvilke resultater der vil blive vist.
Element |
Symbol |
Eksempler |
Tegning |
OG |
& |
A OG B |
|
ELLER |
| |
A ELLER B A | B |
|
ENTEN ELLER |
^ |
A UDELUKKENDE ELLER B |
|
IKKE (kun) |
~ |
IKKE A |
|
IKKE (kombineret) |
~ |
A IKKE B |
|
I eksemplet IKKE A, repræsenterer det grønne område alle de filer, der er medtaget i søgningen.
Bemærk
Du kan ikke foretage jokertegn-søgninger med stjerner (*) eller spørgsmålstegn (?) når du foretager indekssøgninger.