Søgning ved hjælp af mønstre og masker

Ud over at søge efter en eller flere tekststrenge kan du søge ved hjælp af foruddefinerede mønstre eller brugerdefinerede mønstre, som også kaldes masker.

Du kan søge ved hjælp af et mønster eller en maske fra menuen Rediger, som beskrevet i Om søgning. Du kan også udføre søgning med permanent overstregning, så fundne elementer markeres til permanent overstregning, som beskrevet i Søgning og udførelse af permanent overstregning på tekst. Vælg dette i menuen Dokument. Du kan også udføre søgning med markering, så fundne elementer fremhæves, gennemstreges eller understreges. Du kan få adgang til disse indstillinger på rullelisten til Tekstmarkeringsværktøj på værktøjslinjen Kommentarer. Du kan også bruge mønstre og masker sammen med kommandoen Scan og Marker i menuen Scan, se Oprettelse af PDF-filer fra en scanner.

 

Mønstersøgninger

Vælg Mønstre i den relevante Søg-dialogboks, og vælg et mønster. En statisk tekst angiver sammen med nogle eksempler den struktur, der søges efter.

 

Personnumre

Baseret på det amerikanske mønster med ni cifre efter hinanden adskilt med skilletegn: nnn-nn-nnnn.

 

Telefonnumre

Dette finder elementer med en struktur, der er typiske for amerikanske telefonnumre, med eller uden områdenummer og landekode. Områdenummer i parentes accepteres.

 

Kreditkortnumre

Disse består af 16 cifre efter hinanden, eller fire grupper med fire cifre adskilt med skilletegn.

 

E-mail-adresser

Med dette mønster søges der efter tegnet snabel-a med tegn før og efter og typiske domænenavne som com, net, org osv.

 

Datoer

Dette mønster accepterer en bred vifte af datoformater – forskellige rækkefølger, forskellige komponenter som f.eks. tal eller ord og forskellige skilletegn.

 

Maskesøgninger

Brug en maske, hvis de foruddefinerede mønstre ikke opfylder dine behov, f.eks. hvis telefonnumrene i dine dokumenter følger et andet mønster, eller du vil søge efter elementer med en fast struktur, der ikke er dækket af et af de medfølgende mønstre, f.eks. indregistreringsnummerplader, flynumre eller dokumentidentifikationsnumre i dit eget arkiveringssystem.

 

Vælg Vilkårlig maske i den relevante Søg-dialogboks og skriv en maske. Maske definerer det antal tegn, der søges efter, og om de er tal, bogstaver, tegnsætningstegn eller en blanding. En statisk tekst beskriver accepterede tegn mere udførligt end denne oversigt:

 

A = Kun tegn i det engelske alfabet, både store og små bogstaver (A-Z, a-z)

9 = Kun ciffer (0-9)

O = Bogstav eller ciffer

X = Bogstav, ciffer eller tegnsætningstegn (men ikke bogstaver med accent)

 

 

Tip

Kontroller, at masken er passende, specielt hvis du søger og udfører permanent overstregning.

 

 

Søgning ved hjælp af mønstre og masker